I Berlin lader den konservative forbundskansler Angela Merkel og hendes socialdemokratiske koalitionspartner Sigmar Gabriel, som om søndagens valglussing ikke gør ondt. Ja, faktisk var det slet ikke en lussing ... De holder kursen.
Men det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) gjorde et dybt indhug i de to etablerede partiers vælgere og havde desuden især succes blandt arbejdere og arbejdsløse. Proteststemmer, javel. Men aldrig før har et nyt tysk parti formået at nå over 10 procent af stemmerne i første forsøg – for slet ikke at tale om de næsten 25 procent i Sachsen-Anhalt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.