Når det er 1. maj, fortjener socialdemokratiske partiformænd lang line. Dagen er som skabt til flammende taler, hvor kun arbejdsgiverne ligger tilbage som aske mellem tomme ølflasker. Men en ting er at gribe øjeblikket og lange ud til højre i en tale til dem, der ligger til venstre. Noget andet er at glemme, hvem man selv er og sat i verden for at gøre.

Da Mette Frederiksen sidste søndag, på arbejdernes kampdag, gav interview til Jyllands-Posten, var det, som om hun helt havde glemt, hvad der er og bør være hendes og Socialdemokraternes førsteprioritet, nemlig hele tiden at sikre, at vi har et konkurrencedygtigt samfund, der skaber arbejdspladser og understøtter den grundlæggende ambition om en velfærdsstat.