Første maj er en underlig fest. Tusinde unge mennesker kom igen i år til venstrefløjens store dag for at have det sjovt sammen og minde hinanden om, at de rige bestemmer for meget, at samfundet skal være mere retfærdigt, og at verden kan blive et bedre sted. Det underlige er ikke, at venstrefløjen stadig findes, og at mange tror på, at det borgerlige samfunds løfter om frihed, lighed og broderskab kun kan realiseres af en stærk venstrefløj. Sådan ser jeg det også selv.
Det underlige er, at det bliver ved med at ske på arbejdernes internationale kampdag. At venstrefløjens bannere er arbejdernes gamle røde faner, og sangene er bedagede arbejdersange. Selvfølgelig er der historiske grunde til sammenfaldet mellem arbejderbevægelsen og venstrefløjsfesten. Det er fra dengang, kampen stod mellem arbejderen og kapitalisten.
