Menneskehandel er en frygtelig ting. En grusom forbrydelse, som Danmark og andre lande bekæmper nationalt og internationalt efter bedste evne. Men på sin vis var det en slags omvendt menneskehandel, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) lagde op til, da han på Folkemødet i weekenden præsenterede regeringens udspil til en ny udviklingspolitisk strategi.
Her foreslås det, at Danmark fremover skal bruge udviklingsbistanden som pression for at overtale udviklingslande til at tage deres egne statsborgere retur. Eller formuleret anderledes: Vi giver penge til de lande, der accepterer at få flygtninge retur, så vi selv kan slippe af med dem. Lukker de ikke op for tilbagesendelse, smækker vi bistandskassen i.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


