En af de bedste danske sommersange, Thøger Larsens ’Du danske Sommer’ fra 1923, peger på det lunefulde ved de lyse nætters tid, og samme tema anslås i ’Danmark nu blunder den lyse nat’, hvor Larsen så smukt får vendt de »byger, der går og kommer« til noget positivt for, åh ja, »det er den danske sommer«.

Begge sange bliver sunget overalt i denne tid, og hvem har ikke brug for at skråle sig ind i det særlige rum af duftende hyld og øjne, der er så »blå som vand i vår« og »mildt om et evigt Danmark spår«, når nu den virkelige verden arter sig så skrækkeligt, som tilfældet er?