Krigen mod Islamisk Stat i Irak er inde i sin sidste fase. Offensiven mod de IS-kontrollerede områder i den vestlige del af Mosul er indledt, og alt tyder på, at terrorgruppen bliver fordrevet i de kommende uger og måneder. Dermed vil IS have mistet sit sidste større ståsted i Irak.
Det kan og bør man glæde sig over, men i takt med at sejren nærmer sig, bliver behovet for at tænke forbi den militære kamp så meget desto større. Og her tegner det indtil videre betydeligt mindre lyst.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.