Regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti om en aftale, der sænker registreringsafgiften på biler. Aftalen vil have én sikker effekt: De fleste biler bliver billigere. Og der vil blive solgt flere af dem.
Jamen, var bilsalget da nødlidende og gået i stå? Tværtimod. 2016 var det år, hvor der blev solgt flest biler nogensinde. Og det første halvår af 2017 har været endnu vildere. At købe sig en ny bil har længe været en dille i mange familier, så der er trængsel i carporten. Men det er endnu værre på vejene. Og nu skal vi have endnu længere køer.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.