De grufulde billeder bragte dystre mindelser om forbrydelser fra en fortid, vi aldrig må gentage. Pinte og plagede afrikanske mænd ilagt jernlænker falbydes som slaver i Libyen. Pris: Et par tusind kroner.
»Skal nogen bruge en graver?«, råbte auktionarius på CNN’s tv-klip. Verdens ledere hørte heldigvis udsagnet som det, det er: en fundamental undergravning af den mest basale humanisme og medmenneskelighed.
Selv om tv-klippene blot satte billeder på en brutal virkelighed i flygtningelejrene i det nordlige Afrika, som nødhjælpsarbejdere længe har berettet om, fik billederne tilsyneladende verdens ledere til ikke bare at vågne. Det fik dem til at handle. Langt om længe.
Ny aftale kan sende flere afrikanere lovligt til EuropaHidtil har EU løst vor tids største humanitære katastrofe ved at betale korrumperede nordafrikanske regimer og forbryderiske militser for at holde de forarmede migranter tilbage fra Middelhavets bølger.
Med aftalerne støtter EU ikke alene regimer, som vi burde bekæmpe. Aftalerne skaber grobund for netop slavehandel og tortur.
Men med underskrifterne på denne uges aftale mellem FN, EU og Den Afrikanske Union er et stort lyspunkt, selv om de hidtidige aftaler endnu ikke er annulleret.
Når der er tale om et muligt syvmileskridt frem, skyldes det, at verden for første gang har samlet sig om en fælles løsning på både den akutte humanitære katastrofe og de langsigtede perspektiver for Afrika.
På kort sigt har Den Afrikanske Union sagt ja til ikke alene at tage imod de landsmænd, der er havnet i nordafrikanske flygtningelejre. Den vil samtidig indgå aftaler om hjemsendelse af migranter, der i dag opholder sig i Europa.
Til gengæld har EU forpligtet sig til at tage imod en kontrolleret og nærmere aftalt indvandring fra Afrika. Er det nu en god idé?
Ja, både for Afrika og EU.
Storstilet evakuering: 3.800 migranter på vej til lufthavnen i TripoliEU tager toppen af strømmen af migranter, der kaster sig i bølgerne – og døden – på Middelhavet.
EU-landene har brug for arbejdskraften, og de afrikanske lande har brug for de penge, de afrikanske indvandrere sender retur. EU vinder, Afrika vinder. Her og nu.
Det langsigtede perspektiv i aftalen handler om EU’s nye og historiske ’Marshallplan’ for Afrika. I de næste to år skal der efter planen investeres ikke mindre end 330 mia. kr. i alt det, Afrika har brug for: knowhow inden for bl.a. energisektoren, landbruget og små og mellemstore virksomheder.
Afgørende er det selvsagt, at rammeaftalen følges af handling. Sker det, tændes håbet på flere planer. For de mennesker, der tortureres og sælges til højestbydende. For det afrikansk kontinent, der har skrigende behov for udvikling.
Og for det ellers så kriseramte EU, der nu endelig viser sig som garant for fælles løsninger på de fælles problemer.
cj
fortsæt med at læse
