Stauning & co.’s reformer, der førte til velfærdsstaten, ville være kvalt i fødslen, hvis de først havde været en tur rundt om Finansministeriets regnemodeller.

Sådan lyder den kritik, som et bredt udsnit af centrum-venstre retter mod Finansministeriet, der ikke regner med positive økonomiske effekter af offentlige investeringer i uddannelse, forskning og social forebyggelse, men til gengæld kalkulerer med positive effekter af lavere skatter.