Arkivtegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Leder

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


At isolere fanger i særlige celler er pinligt og dumt

Isolationsfængsling virker slet ikke. Tværtimod fører det oftere til angst, depression og selvmordstanker for de indsatte.

Leder

Aldrig tidligere har landets fængsler brugt det at sende en indsat i en strafcelle oftere end i dag.

Siden 2001 er antallet tredoblet. Og især efter 2016, hvor en lovændring skærpede disciplinærstraffen for at blive taget med en mobiltelefon i fængslet, er antallet af ture i strafcellen, vokset voldsomt. Samtidig bliver langt flere isoleret i over 15 dage. I 2015 var der 7 sådanne sager. To år senere var tallet 511!

Men virker isolationen så? Faktisk slet ikke. Der er ifølge eksperter intet godt at sige om at smide en indsat i en strafcelle. Tværtimod. At miste kontakten med andre mennesker fører ofte til angst, depression, selvmord og indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Og forestillingen om, at sikkerheden skulle blive bedre i fængslerne? Glemt også den. Den voksende brug af strafceller sætter nemlig fængselsbetjenten i ’afstrafferens’ rolle, mens den indsattes følelse af ’mig mod systemet’ vokser.

Det skaber kløfter og går også ud over mulighederne for resocialisering, siger kriminologer om strafcellen, som også bliver brugt over for fanger, der har talt grimt, røget, er udeblevet fra en udgang eller har været voldelige.

I visse tilfælde kan en fuckfinger være nok til en tur i isolation.

Allerede for 40 år siden konstaterede en europæisk komité, at udstrakt brug af isolation under varetægt var et besynderligt skandinavisk fænomen.

Siden har både Sverige og Norge droppet strafcellerne. Men ikke Danmark. Ikke bare er antallet af ture i cellen vokset markant. Et nyt lovforslag lægger nu op til, at også børn og helt unge skal kunne sættes i strafcelle i helt op til 4 uger.

Det er umenneskeligt. Det er samfundsmæssigt ubegavet. Og det er helt normalt for retspolitikken. Her lytter politikere nemlig helst ikke til de eksperter, der ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Her gælder det om at være hard on crime.

Men tænk nu, hvis politikerne lyttede til de forstandige ord i gårsdagens Kronik skrevet af en kriminolog, formanden for Fængselsforbundet og direktøren for Dignity.

Her var budskabet, at der findes mere konstruktive metoder over for indsatte, der bryder husreglerne, f.eks. at begrænse adgang til tv i cellen, flytte indsatte til mindre enheder, styrke kontakten til personalet etc.

Strafcellen er en rædselsfuld anakronisme. Kom nu videre.

pmj

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce