0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad er forklaringen på hendes kølige modtagelse af den ellers varme nyhed om folkeskolen?

Folkeskolen er bedre end sit rygte, minister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Undervisningsminister Merete Riisager.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi begynder med en gåde: Hvad kan få selv den længste telefonkø i danske ministres forkontorer til at fordufte?

Svaret er naturligvis en positiv nyhed på ministerens område! Gode nyheder er den stensikre vej til ansvarlige politikere. Kritiske historier spises derimod oftere og oftere af med en ’skriftlig kommentar’ fra ministeren, som udelukker opfølgende spørgsmål.

Når det kommer til gode nyheder om den danske folkeskole, forholder det sig dog omvendt. Her kan uddannelsesministeren godt få armene ned, når der er positivt nyt: Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen er Danmark – modsat hvad mange tror – blandt de fire lande i EU, der har færrest dårligt præsterende elever i læsning, matematik og naturfag.

Efter årtier med nedadhængende mundvige og triste Pisa-tests skulle man tro, at dét var en nyhed, som lokkede en glad minister til røret. Men nej. Da Politiken tirsdag skrev historien, kom der et påfaldende ubegejstret skriftligt svar fra Merete Riisager. Det var ’glædeligt’, lød det fra ministeren, der hæftede sig ved fremgangen i naturfag og matematik – hvorefter hun påpegede, at der er brug for forbedring andre steder, bl.a. i arbejdet med de tosprogede børn.

Hvad er forklaringen på ministerens kølige modtagelse af den ellers varme nyhed for danske folkeskolelærere, skoleledere og elever om, at nok er der plads til forbedring i den danske folkeskole, men sammenlignet med andre lande går det ikke helt så ringe?

Nogen kan få den tanke, at det hænger sammen med, at Merete Riisagers politiske platform er kritik af folkeskolen og særligt folkeskolereformen. I den optik er det måske vanskeligt for ministeren at danse den forventelige jubeldans.

Trist er dog perspektivet: Hvordan mon det påvirker skolelærere, ledere og ikke mindst elever og forældre til børn i folkeskolen, at selv områdets minister har svært ved at se den gode nyhed for bare dårlige, når chancen endelig byder sig?

Som om det ikke var nok, at lærernes egen formand for nogle år siden var ude at advare kommende studerende om at vælge lærerfaget. Ikke engang ministeren er klar med rosende ord eller stolthed over den danske folkeskoles resultater på europæisk plan.

Herfra skal der i al fald sendes et klap på skulderen til alle lærere og ledere i folkeskolen. Godt gået. Og op med humøret, minister.

ak

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage