Herbert Pundik var en af den slags uafhængige stemmer, frie samfund er afhængig af. Han forenede alt det fra verden af i går, som vi ikke må glemme i dag og i morgen: Udsyn, humanisme og solidaritet.

Pundik var en belæst og berejst kosmopolit fra en tid, hvor globalt udsyn var et adelsmærke for de færreste. Han var humanist fra en tid, hvor medmenneskelighed var en alment accepteret etisk fordring. Han var flygtning fra en tid, hvor vi hjalp mennesker på flugt.