Onsdag er det 23 år siden, at Hongkong overgik til Kina. Dengang lovede Kina højt og helligt at ville respektere den tidligere britiske kolonis udstrakte frihedsrettigheder i et halvt århundrede. Et land, to systemer.
Kina har ikke holdt sit løfte. Tværtimod. I dag kom det frem, at Kina har vedtaget en kontroversiel sikkerhedslov, der øger Beijings magt over byen og begrænser ytringsfriheden.
Loven forbyder opfordringer til uafhængighed, samarbejde med fremmede magter og formentlig endda overhovedet af kritisere regimet i Kina.
Med de drakoniske straffe, der er lagt op til, vil den gøre det langt lettere for de kinesiske myndigheder at forhindre demonstrationer. Herudover begrænser loven Hongkongs juridiske uafhængighed, eftersom sikkerhedsloven får fortrinsret overfor enhver modstridende lov i Hongkong.
Den nye lov har allerede fået Hongkongs prodemokratiske bevægelse Demosisto til at opløse sig selv.
I de senere år har Hongkongs borgere igen og igen forsøgt at kæmpe for deres rettigheder.
Det er en mildt sagt ulige kamp. David mod Goliat. Men så meget desto mere vigtigt er det, at borgerne i Hongkong får al den opbakning og støtte, de kan udefra.
EU ynder at omtale sig selv som et værdifællesskab, en international kraft for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Jeppe Kofod må også på banen. Nu er tiden kommet til at vise, at man tør komme handling bag ordene. Ellers vil skåltalerne i Bruxelles fremover klinge kvalmende hult.
Men hvad kan EU gøre? I første omgang protestere højlydt. Gøre det klart for Kina, at dette vil få konsekvenser. Første skridt kunne være at gå målrettet efter de konkrete individer, der er ansvarlige for overgreb og indførelsen af den nye lov. Det er tankegangen i den såkaldte Magnitsky Act, som USA indførte mod Rusland i 2012.
Metoden er effektiv, fordi den rammer der, hvor det gør ondt: På elitens muligheder for at rejse, købe huse og sende deres børn til prestigiøse universiteter i Vesten. Præsident Xi’s egen datter studerede eksempelvis på Harvard University.
EU er ikke USA, men det er heller ikke så magtesløst som det til tider kan virke. EU er verdens største marked. Vi er langt rigere end Kina. Der er ingen undskyldning for at bøje nakken og acceptere den uret, der lige nu finder sted i Hongkong.
mr
fortsæt med at læse
