0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uligheden eksploderer: Vi var hurtige til at hjælpe bankerne efter finanskrisen. Nu skal vi være lige så hurtige til at hjælpe de socialt svageste efter coronakrisen

Europas ledere er sat på en historisk opgave, og det kommende EU-topmøde vil vise, om de kan leve op til den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alessio Paduano
Foto: Alessio Paduano
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fattigdommen er eksploderet. Uligheden er eksploderet. Ledigheden er eksploderet. Og ude på de politiske overdrev står politikere og ekstremister klar til at gribe øjeblikket, hvis de siddende magthavere svigter den opgave, historien har sat dem på.

Det er nok engang coronaen, vi taler om. Og vi taler om den sociale nedsmeltning, den allerede har sat gang i mange steder i et Europa, vi normalt forbinder med relativ velstand.

Ud over de chokerende dødstal skønnes antallet af fattige alene i Italien – et af coronaens europæiske epicentre – at være vokset med en million. Og som man på det seneste har kunnet læse her i avisen i serien ’Europa efter coronaen’, så har det allerede fået de politiske yderpoler til at vejre morgenluft. Indtil videre med meget begrænset succes, men det bør ikke lulle os i søvn.

Den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon vil fra et kloster uden for Rom iværksætte en nationalistisk ’kulturkrig’, og han flankeres i Roms gader af forskellige grupper af nyfascister, der hævder at repræsentere ’folket’. Europas historie har lært os at vare os for den slags.

Vores nærmest dugfriske samtidshistorie har med populistiske fænomener som Donald Trump, Brexit og populistiske ledere som Ungarns Viktor Orban og Brasiliens præsident, Bolsonaro, til fulde lært os, at populismen allerede har tag i vores egen politiske kerne.

Selv Den Internationale Valutafond (IMF) har set faren og opfordrer – som noget hidtil ganske uhørt – til at stå klar med hjælpepakker, der kan mindske uligheden, fattigdommen og den økonomiske nedtur.

I et desperat forsøg på at undgå en social nedsmeltning har den spanske regeringen netop indført en regulær borgerløn på 7.500 kroner om måneden. Omkring 850.000 husholdninger eller 2,3 millioner mennesker mellem 23 og 65 år skønnes at ville gøre brug af ordningen i et land, hvor det ifølge FN allerede før coronakrisen var omkring hver fjerde, der balancerede på kanten af fattigdom.

Hvor det efter finanskrisen i 2008 handlede om at genoprette en robust finanssektor, så handler det i 2020 om at genoprette en social robusthed, lød det ligefrem i sidste måned fra IMF’s nye topchef, Kristalina Georgieva.

Næste weekends EU-topmøde vil give os et fingerpeg om, hvorvidt vores politikere evner at gribe øjeblikket. (jarl-)

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce