Er nogle kunstarter per definition finere end andre? Er opera automatisk mere kunst end musicals? Svaret er naturligvis nej. Kunstens værdi defineres ikke af genren, men af udførelsen og originaliteten.
En uinspireret rutineopførsel af ’Figaros bryllup’ kan sagtens have langt mindre kunstnerisk værdi end en ny sprød og tankevækkende musical. I USA har eksempelvis rapmusicalen ’Hamilton’ brudt barrierer og sat fornyet gang i en debat om USA’s grundlæggere, race og Amerika i vor tid.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
