0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VLAK-regeringens store kamp mod Menneskerettighedsdomstolen endte med et stort rundt nul. Og tak skæbne for det

Menneskerettighedsdomstolen lader sig ikke presse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bjerget barslede og fødte en mus. Sådan lyder det i Æsops udødelige fabler, men når det gælder Danmarks stormløb mod Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg under den tidligere VLAK-regering, var resultatet af anstrengelserne endnu mindre. Faktisk nærmere et rundt nul.

»København-erklæringen har ikke ændret domstolens retspraksis«, lød det fra Menneskeretttighedsdomstolens præsident, Robert Spano, da Politiken spurgte ham om effekten af erklæringen, som Danmark kæmpede intenst for under sit formandskab for Europarådet i 2018. Det var hybris, da daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udnævnte erklæringen til ’en reform’ af menneskerettighedssystemet.

Vedtagelsen af erklæringen kom efter et langt, uværdigt forløb, hvor Danmark og danske politikere løb stormløb mod Menneskerettighedsdomstolen, der efter deres mening var gået alt for langt i at udstrække rettighederne i konventionen – ikke mindst, når det gjaldt kriminelle udlændinge og muligheden for at udvise dem.

Det var usandt dengang, og det er usandt i dag. Sidst Danmark blev underkendt i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge, var i 2002. At domstolen i januar godkendte udvisningen af to udlændinge, herunder LTF-lederen Shuaib Khan, er hverken overraskende eller udtryk for en politisk sejr.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter