Den amerikanske forfatter Jonathan Taplin har inddelt vores arbejdsmarked i to kategorier: Der er dem, der koder og kontrollerer computere og robotter. Og der er dem, som bliver kontrolleret af computere og robotter.
Det er værd at minde om denne nye klassekamp på en 1. maj, der med årene er blevet mere og mere rituel. Vi har vænnet os til jævn fremgang og en kamp, der med Politiken-grundlæggeren Viggo Hørups ord fra 1884 har handlet om at gå »fra det ringere til det bedre, fra Uret til Ret, fra Ret til større Ret«. Men for nogle går det i disse år modsat: fra det bedre til det ringere.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
