Sårene vil aldrig hele, og familier vil for altid være halve. Uanset hvor langt vi kommer fra terrorangrebet på Utøya, vil vi ikke kunne begribe den grufulde ondskab og den ubærlige smerte, der skrev sig ind i den norske og nordiske historie i dag, 22. juli, for 10 år siden.

På 10 års afstand står det for alvor klart, med hvilken national og mental styrke Norge håndterede angreb rettet mod de punkter, hvor åbne samfund er allermest sårbare: i demokratiets centrum i regeringskontorerne i Oslo og på en politisk sommerlejr for unge mennesker på øen Utøya. Det første kostede 8 menneskeliv, det sidste 69.