Fodlænken er dårligt smidt, før Inger Støjberg atter forsøger at komme ind til det Folketing, der for et halvt år siden erklærede hende uværdig.
I udgangspunktet er der intet galt med det. Inger Støjberg er dømt, ja, men i lighed med alle andre kriminelle, der har udstået sin straf, skal hun have en åben og fair chance for at resocialisere sig i samfundet og som stifter af partiet Danmarksdemokraterne. Det er netop kernen i det retssamfund, som Støjberg selv på uværdig vis undergravede, da hun efter Rigsrettens dom hævdede, at dommerne med deres afgørelse havde trådt danske værdier under fode.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.