Det var en tragedie, da Taleban for præcis et år siden indtog Kabul. Et ydmygende nederlag for Vesten efter 20 års krig og utallige milliarder i støtte til Afghanistan. At tilbagetrækningen ovenikøbet skete så brat og fuldkommen kaotisk, gjorde det kun yderligere smertefuldt.
I dagene efter faldet lykkedes det på imponerende vis Danmark – ikke mindst takket være en heroisk indsats fra Udenrigsministeriets diplomater – at evakuere næsten 1.000 afghanere, der havde arbejdet for Danmark i Afghanistan. At sikre de mennesker, som havde hjulpet os i kampen mod Taleban, og deres familier var selvsagt det eneste moralsk rigtige. Det er overmåde glædeligt, at det lykkedes.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
