For langt de fleste børn er det egentlig relativt enkelt. De er født som drenge eller piger, og det er deres kønsidentitet. Længere er den ikke. Men for en lille gruppe børn er verden mindre simpel. De føler, at de er født i en forkert krop, at de er piger, selv om deres krop og genitalier peger i retning af en dreng. Eller omvendt.
I Danmark tillader man i forvejen denne lille gruppe at få såkaldt kønsmodificerende behandling uden nogen nedre aldersgrænse. Nu er regeringen så kommet med et forslag om, at det samme skal gælde deres ret til at få et såkaldt juridisk kønsskifte – altså skifte cpr-nummer, så det passer med deres valgte køn. For børn under 15 år kan skiftet dog af gode grunde ske kun med samtykke fra forældrene.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.