Det er ubærligt at høre om 88-årige Bente Bødtcher. Flere gange om dagen falder hendes endetarm ud af kroppen. Hun må selv mase den tilbage. Det gør ondt og bliver kun værre. I begyndelsen faldt kun få millimeter tarm ud. Nu er det et stykke på størrelse med en appelsin. Hun står på venteliste til operation.
Bente er ikke den eneste, for ventelisterne vokser. Var kirurgien på de offentlige hospitaler en patient, var familien blevet tilkaldt. Det er særdeles kritisk. Patienter lider, manges tilstand forværres, nogle risikerer at få det så dårligt, at de ikke kan opereres, andre at dø.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.