I virkeligheden vidste vi det jo godt. At naturen har en enorm værdi. Som kejseren af Kina i H.C. Andersens klassiske eventyr ’Nattergalen’ har vi lært, at der er noget unikt og meget værdifuldt ved naturens lyde, dufte og sanselighed, som ikke kan erstattes af selv nok så avanceret teknologi.
Men det er først nu, at vi får sat tal på – og dermed også tal på det tab, vi lider, når biodiversiteten falder, og forureningen stiger. Og det tal viser sig at være enormt. 251 milliarder kroner. Årligt. Det er prisen på den forurening, som Danmark udsender, og de skader, vi forvolder på naturen. Alene tabet af biodiversitet koster over 100 milliarder kroner.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.