Vi danskere bryster os af at have bygget et meget retfærdigt samfund. Et, hvor goderne er relativt lige fordelt, hvor staten griber dem, der falder, og alle har en så lige chance som muligt for succes. Et samfund, »hvor få har for meget, og færre for lidt« som nationalskjalden Grundtvig udtrykker det.
Det lyder smukt, men helt rigtigt er det desværre ikke. Især den første del af Grundtvigs ord klinger mere og mere hult, hvis man ser på, hvordan formuerne i dagens Danmark er fordelt. Det er nemlig ikke bare ujævnt, det er så ujævnt, at Danmark trods idealet om lighed faktisk er et af de allermest ulige lande i OECD, de rige vestlige landes klub.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
