Det vil glitre med skinnende sabler, myldre med veltrænede heste og flyde af overflod af enhver art, når Kong Charles III lørdag bliver kronet i London. Det er mere end 70 år siden, at der har været en kroning i Storbritannien, og at levere et show, der kan leve op til fordums tiders glans uden at bekræfte billedet af et forstenet britisk klassesamfund, er ikke just let. Men netop sammenligningen med Dronning Elizabeth II’s ceremoni i 1953 viser også, hvor svær og på mange måder utaknemmelig en opgave den britiske konge bliver kronet til.
Da Elizabeth II blev kronet blev hun overhoved for et rige, der herskede over store dele af kloden, og som få år tidligere havde været en af sejrherrerne i Anden Verdenskrig – i en lang periode som det eneste land, der kæmpede mod Nazityskland. I dag er imperiet – lykkeligvis – afviklet og Storbritannien selv i en eksistentiel krise efter Brexit.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


