Kom! Lad os strø blomster og hælde vin i glasset«. Sådan skrev den iranske digter Hafez i 1300-tallet. Hans digte er højt skattet af iranerne den dag i dag, hans gravsted i Shiraz er et valfartssted.
Hafez er en islamisk digter, men fra en anden og langt mere tolerant tid. En tid, hvor man også i Iran åbent drak vin og skrev saftige elskovsdigte. Hafez er et symbol på alt det, som Iran har været og kunne blive igen, hvis det slap af med præstestyrets formørkede og undertrykkende regime. Præstestyret er nemlig ikke repræsentativt for Iran. Det er et teokrati, der kuppede sig til magten ved revolutionen i 1979, og som mere og mere brutalt og desperat klynger sig til den med alle midler.
