Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Præstestyret i Iran skød hendes øje ud. Nu viser hun det frem som symbol på oprøret

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Lørdag er det et år siden, at den unge iranske kvinde Mahsa Amini døde efter at have været i det såkaldte moralpolitis varetægt.

Det udløste en bølge af demonstrationer, som præstestyret med vold og magt har forsøgt at slå ned på. Blandt andet ved at skyde demonstranter i øjnene.

Politikens internationale redaktør Michael Jarlner er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har talt med iranerne Mersedeh og Zaniar, der begge har fået skudt øjet ud under demonstrationer. De lever i eksil i Tyskland, hvor de bærer deres ar som symbol på modstand.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Kvinder i håndværksfag møder sexistiske kommentarer, hån og en kultur, hvor de konstant skal bevise, at de hører til. Samtidig står branchen og råber, at den mangler arbejdskraft. Ironien er tyk, mener Fie Kaaterud, der har deltaget i Politikens debat- og skriveforløb ’Hørups Talenter’.⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her