Den politiske nekrolog vil blive skrevet med knubbede ord og fælde en hård dom. Jakob Ellemann-Jensen blev formanden, der fik sit parti foræret på et sølvfad, men tabte det hele på gulvet. Måske fordi han aldrig havde drømt om formandsposten. Måske fordi Venstre aldrig havde drømt om ham som formand, da partiet i 2019 væltede Lars Løkke Rasmussen.

Sandt er det, at Ellemann aldrig formåede at sætte sig i respekt. Hverken internt i partiet, på Christiansborg eller over for vælgerne. Resultatet: en halvering af partiet i historisk ringe meningsmålinger, der førte til den – med Ellemanns egne ord – uomgængelige konklusion, at han stod i vejen for Venstre. Eller også står Venstre i vejen for sig selv.