Regeringen fejrer sin egen fødselsdag med generøst at uddele gaver til danskerne i form af skattelettelser. Desværre bliver pakkerne størst til de danskere, der i forvejen har mest, hvilket er ganske symptomatisk for SVM-regeringens første år ved magten.
Den brede midterregering blev til som et værn mod en verden, der var ved at splintres om ørerne på os: krig i Europa, klimakrise, økonomisk nedtur, stigende energipriser og galopperende inflation. Problemerne forekom så uoverstigelige, at der ifølge Mette Frederiksen (S) måtte en helt ny regeringsform til for at få Danmark sikrest muligt igennem de utrygge tider. Det var tid til ansvarlig samling på midten, så de nødvendige reformer – og upopulære beslutninger – kunne vedtages uden blokpolitisk veto fra yderfløjene.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
