Selv om værktøjerne blot har været regneark, budgetanalyser og benchmarkidealer, har økonomismens grådige riddere i konsulentbranchen kunnet forvolde så stor skade på samfundet, at det for en gangs skyld synes at være på sin plads at benytte sig af ordet katastrofe.
Hensynsløse og gentagne milliardbesparelser på Skat og forsvaret har efterladt disse to livsvigtige områder i ruiner. Alt sammen på grund af et sørgeligt parløb mellem sparelystne politikere og villige konsulenter, hvor talentet for kynisme kun er overgået af evnen til total ansvarsfralæggelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

