For et par hundrede år siden fandt den britiske tænker og filosof Jeremy Bentham på ideen om et panoptikon. Et fængsel, hvor fanger boede i glasceller og derfor var superlette at holde øje med.
I dag lever vi takket være teknologi og vores digitale aftryk allesammen i en slags panoptikon, hvor vores ageren er synlig for både myndigheder og mange andre. Men indtil for nylig var vores gener og de hemmeligheder, som de rummede, dog stadig private. Det er de i mindre og mindre omfang. Takket være driftige firmaer som MyHeritage og andre kan enhver for et relativt lille beløb sende en lille dna-prøve ind – typisk et lille skrab fra munden – og på kort tid få en kortlægning af deres genetiske arv.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
