Det går hårdt for sig på de amerikanske eliteuniversiteter. Protesterne mod Gaza-krigen har rystet nogle af USA’s mest berømte universiteter og skabt en – kan man roligt sige – hed debat om både protesterne og krigen som sådan.
Helt overordnet set er det vældig glædeligt. Her i Danmark glemmer man det let, men universiteter er andet og mere end en slags glorificeret erhvervsskole, det er centre for viden og læring og der, hvor verdens kommende tænkere og ledere ofte udklækkes. Hvis ikke en så tragisk og kontroversiel krig som Gaza-krigen skulle være til debat på universiteterne, hvad skulle så? Tidligere tiders store politiske kampe om alt fra Vietnamkrigen, racediskrimination og senere Sydafrikas apartheid udspillede sig også i vidt omfang på universiteterne.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
