I disse dage vrimler det med forventningsfulde forældre på de sociale medier, som står overfor at skulle sende børnene i børnehaveklasse eller i 1. Klasse. Det syder og bobler. Men der er også masser af bekymringer. Og der udveksles erfaringer om alt mellem himmel og jord. Intet er for stort. Intet for småt.
Forberedelserne er kolossale. Og der findes en overflod af håndbøger på markedet, der giver gode råd om alt, lige fra hvordan leverpostejmadderne skal smøres og skoletaskerne skal pakkes, til hvordan børnene skal puttes aftenen før den første skoledag.




























