I denne weekend afholder Venstre landsmøde. Her er et kort bud på den tale, Lars Løkke Rasmussen BURDE holde. -------- Kære venner, Danskerne er et af verdens lykkeligste folk. Danskerne er kreative, innovative og omstillingsparate. Danmark er et er Verdens rigeste lande. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor har jeg besluttet at stille mig i spidsen for en ny kurs for Danmark. En kurs hvor vi målrettet vil sikre en højere vækst til gavn for den danske befolkning. En kurs hvor vi gør op med tabuerne i dansk politik. En kurs hvor man kan se forskel på rød og blå blok. Der er politikere, der er bange for vælgerne, og derfor ikke tør fortælle danskerne sandheden. Nemlig at det står sløjt til med de danske vækstmuligheder i årene, der kommer. Danmark er de seneste 15 år røget ned fra en 6. til en 13. plads på listen over Verdens rigeste lande. Det er ikke mine tal – men OECD’s. Og OECD spår, at Danmark får den næstlaveste vækst i de kommende femten år. Kun undergået af Japan. Men hva’ så? Har vi det ikke meget godt? Hvad skal vi overhovedet med vækst, kan nogen spørge? Det vil jeg gerne advare imod! Hvad man stillet de samme spørgsmål for 50 år siden, og var man kommet frem til, at vi da havde det meget godt – og ikke havde noget vækstbehov – ja, så ville Danmark i dag have været et af Europas fattigste lande. De kloge, de rige og de unge ville forlade Danmark for at tage til udlandet og søge lykken. Danmark sagde IKKE nej til vækst. Heldigvis ikke. Vi sagde ja til vækst, og det skal vi gøre igen. Men vækst kræver reformer. En reform af skattesystemet, der gør Danmark konkurrencedygtigt. Lavere skat på arbejde og en halvering af selskabsskatten. En reform af arbejdsmarkedet, så vi har den nødvendige arbejdskraft, der skal til for at sikre fremtidens velstand. Her kommer vi ikke uden om at afskaffe efterlønnen. Vi skal skabe gode rammer for virksomhederne. Vi skal skabe gode rammer for forskningen. Vi skal gøre Danmark til et rigere land. Tiden med høj skat og offentlig finansiering af for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er forbi. Vi skal ikke bare se på, mens andre lande overhaler Danmark. Hvis ikke vi ændrer kurs nu og får Danmark tilbage på vækstsporet, så bliver der dårligere fremtidsudsigter for Danmark og det danske folk. Derfor er det tiden for at tone rent flag: Vi SKAL have gang i reformerne. Og vi vil give danskerne et KLART valg ved næste valg Skal vi have vækst og velstand eller skatter og forbud. Jeg er ikke i tvivl. Og jeg glæder mig til – sammen med jer – at gå til kamp for et mere liberalt og rigere Danmark. ------- Det var så mit bud på Lars Løkkes tale. Hvad håber I, at han taler om? Og hvordan får vi Danmark tilbage på vækstsporet? Mvh Simon Emil
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























