Livet består af til- og fravalg, og når du i overmorgen ruller gardinet for stemmeboksen, står du overfor et par vigtige nogle af slagsen: Skal de næste fire år i dansk politik præges af tilbagegang, stilstand eller vækst?
Der er blevet snakket meget i denne valgkamp – specielt udenom. For selv om Danmark bliver fattigere for hvert minut der går, så er der ingen partier, med undtagelse af Liberal Alliance, der har forholdt sig til, hvordan vi undgår offentlig gæld i fremtiden, samtidig med at vi vinder de op mod 200.000 tusinde tabte arbejdspladser tilbage. Det hænger måske sammen med, at man hverken kan nøjes med 12 minutter eller en boligpakke, hvis man tilnærmelsesvis vil løse disse udfordringer. Sandheden er nemlig den, at kun vidtrækkende reformer kan løse fremtidens økonomiske udfordringer, og da sandheden nogle gange er ilde hørt, foretrækker politikerne ofte valgflæsket frem for reformerne.




























