Helle Thornings skatteforhold, Lene Espersens møder og ferier og Dansk Folkepartis rituelle sommerkrav om nye stramninger på udlændingeområdet. Det er de ting, der fylder op i mediernes dækning af dansk politik. Men alt imens vi kører rundt i disse sager, så er den skinbarlige sandhed, at Danmark stadig står over for nogle markante økonomiske udfordringer. Helt overordnet skal vi have gang i væksten, så Danmark fremadrettet kan være et samfund præget af velstand. Danmark er de seneste 15 år røget fra en 6. plads til en 13. plads over de rigeste lande i OECD, og organisationen spår, at Danmark de kommende 15 år vil have den næstlaveste vækstrate af de 30 OECD-lande. Dystre fremtidsperspektiver. I Liberal Alliance har vi en klar vækststrategi. Vi ønsker en halvering af selskabsskatten og lavere marginalskatter. Så det bedre kan betale sig at have virksomhed i Danmark og det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats for lønmodtagerne. Resultatet vil også være flere udenlandske virksomheder i Danmark og flere dygtige udenlandske eksperter, der vil arbejde her i landet. Men det kan ikke klares gennem skatteændringer alene. Vi skal også sørge for at få mere for pengene. Derfor skal den offentlige sektor reformeres. Der skal være mindre bureaukrati, og der skal være færre offentligt ansatte. Der er 30.-40.000 flere offentligt ansatte i dag end under Poul Nyrup Rasmussen, ja det højeste antal i hele Danmarkshistorien. Og det er der hverken råd til eller brug for. Samtidig kan der også udliciteres og konkurrenceudsættes langt mere i den offentlige sektor. I dag kaster vi skatteydernes penge i grams, fordi vi ikke får bedst og billigst. Det skal vi have gjort op med. Endelig skal vi have afskaffet efterlønnen én gang for alle. Vi har brug for mere arbejdskraft i fremtiden. Det kan vi få ved at få mere gang i virksomhederne. Det kan vi få ved at være mere effektive. Det kan vi få ved at tiltrække velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men vi kan først og fremmest få det ved, at sørge for at vi i gennemsnit arbejder mere over et arbejdsliv. Derfor vil vi gerne afskaffe efterlønnen, som dybest set er et misfoster i det danske velfærdssystem. Her betaler man raske og rørige mennesker for at lade være med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Fuldstændigt tåbeligt. I Liberal Alliance ønsker vi mere vækst, en mere offentlig sektor og lavere skatter. Og mere personlig frihed hvor vi gør op med statens og mange, mange folketingsmedlemmers ønske om at bestemme, hvordan borgerne skal leve deres liv. Vi ønsker, at der skal være gode uddannelser, gode sygehuse, social sikring for dem, der ikke kan klare sig selv og flere penge til forskning, så Danmark kan være med i front. Men vi ønsker at skære det unødige fedtlag væk. Nu er juli snart overstået. Vi kommer ganske givet til at høre mere om skatte-Helle, ferie-Lene og strammer-Pia, men det er stadig vækstopgaven, der er den altoverskyggende udfordring for det danske samfund. Og den gad jeg godt høre både regerings, oppositionens og Dansk Folkepartis svar på. Jeg og Liberal Alliance har givet vores svar. Nu vil vi gerne diskutere, hvordan Danmark kommer op i den verdensøkonomiske Superliga. Skulle vi ikke diskutere det væsentlige? Mvh Simon Emil Ammitzbøll