Ikke-voldelig, men konfrontativ. Sådan karakteriserer organisationen Climate Justice Action deres strategi om fysisk at indtage Bella Centeret under COP15-klimatopmødet. Man kan mene om klimaproblematikkerne og eventuelle løsninger, hvad man vil. Men vi må respektere, at folk har forskellige holdninger, og at det er de legitime repræsentanter for verdens lande, der er sat til at forhandle en klimaløsning. Men de vil jo ikke lave den rigtige løsning, vil Climate Justice Action og ligesindede organisationer sikkert indvende. Den rigtige løsning. Prøv engang at smag lidt på det. Udgangspunktet er nemlig, at der er en rigtig – eller rettere én rigtigt – løsning og en række forkerte løsninger. Det interessante er, at de idealistiske folk jo SELV definerer, hvad der er det rigtige. Og det er ikke noget, de har tænkt sig, skal afgøres på demokratisk vis. Det ville jo forhindre DEN rigtige løsning, og det kan vi jo ikke ha’… Vi har hørt argumentationsformen før. Der går nemlig en lige linie fra den russiske revolution i 1917, over 70’ernes voldretorik og antiglobalisternes hærgen af verdens storbyer siden 90’erne, til klimakonfrontatorernes topmødeforberedelser. I det verdensbillede bliver det også helt ok at lukke sine fæller ind i det danske folketing, så de kan overfalde stats- og udenrigsministeren og kaste maling på dem. Fordi man er uenig. Fordi de – på demokratisk vis – beslutter noget andet, end man selv ville have gjort. At aktionen så fik stemningen i befolkningen til at skifte over til støtte til irakkrigen – selvom den på tidspunktet lige før overfaldet endelig var svunget væk fra dette synspunkt, ja, det forstår de slet ikke. Men folket reagerer heldigvis prompte og resolut. Derfor er det ikke overraskende, at det var hos samme Climate Justice Action, at politiet i går fandt en række materialer, som kunne bruges i konfrontationer med politiet og til at bryde ind i Bella Centeret og forstyrre et lovligt møde. Molotovcocktailens afløser, lysstofrør med maling og olie, blev der fundet over 50 af. Dertil kom flere kasser med malingbomber. Ikke-voldelig? Jeg mere end tvivler. En yngre kvindelig talsperson så i gårsdagens nyheder ud til næsten ikke at kunne holde masken, da hun blev udspurgt til genstandenes mulige voldelige formål. Jeg kom til at tænke på den gamle sang om, at ’din mund siger nej-nej, dine øjne siger jaaaa’. Et særegent studie i kommunikation. Misforstå mig ikke. Jeg synes, at det er positivt, at folk vil demonstrere for at give deres synspunkter til kende. Jeg har selv både deltaget i og været medarrangør af offentlige meningstilkendegivelser. Det er en HELT fundamental rettighed. Det liberale demokrati vil jeg altid stå vagt om, og jeg har gjort det – også når der har været diskuteret terrorpakker, tuneserlov og lømmelpakker i Folketingssalen. Men jeg er træt af venstrefløjens ulidelige voldsromantik. Den stikker desværre sit grimme hoved frem fra tid til anden. Den romantik, der bygger på, at VI har ret. Og at VI kan tillade os at tale på vegne af et flertal, VI aldrig har spurgt. Og at VI i folkets navn, kan tillade os at gå ud over de demokratiske spilleregler. Lad os håbe at det ikke sker i ved klimatopmødet i København. Og hvis det sker, så lad være sagt for mit eget vedkommende: IKKE I MIT NAVN. Men hvad siger DU? Deltag i debatten. Så vil jeg også gøre det. Simon Emil Ammitzbøll