I 1993 fik Danmark fire undtagelser for det europæiske samarbejde - eller forbehold, som vi i dag kalder dem. Et af dem dækker det retslige område. Og her er for alvor tale om en indretning, der skader Danmark.
Den grænseoverskridende kriminalitet stiger i EU. Den organiserede kriminalitet har fundet ud af at operere på tværs af grænser. Efter min mening betyder det, at også politisamarbejdet må blive grænseoverskridende. Ellers kan vi ikke tackle problemerne med menneskehandel, narkokriminalitet, børneporno, våbenhandel osv.



























