0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
/ritzau/Niels Lund Pedersen
Foto: /ritzau/Niels Lund Pedersen
Dan Jørgensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dan Jørgensen: Muslimske friskoler skader integrationen. Vi skal handle nu

Skolen skal være et sted, hvor integrationen styrkes. På muslimske friskoler sker det modsatte.

Dan Jørgensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Desværre ser vi i disse år en stor stigning i antallet af elever på landets muslimske friskoler. Samtidigt taler vidnesbyrdene om, hvad der foregår på disse skoler deres eget tydelige sprog.

Tidligere lærere og elever er stået frem med gruopvækkende historier. Piger og drenge der forskelsbehandles groft. Elever der får at vide, at de ikke må få danske venner eller kærester. Materiale om hellig krig osv.

Skolen skal være et sted, hvor integrationen styrkes. På disse skoler sker det modsatte.

Derfor mener mit parti, at det bedste vil være at indføre et loft på, hvor stor en del af en skoles elever der må være af udenlandsk herkomst for, at man kan modtage offentlig støtte. Hvis mere end halvdelen, er af anden etnisk oprindelse skal kassen lukkes.

Det bedste vil være at indføre et loft på, hvor stor en del af en skoles elever der må være af udenlandsk herkomst for, at man kan modtage offentlig støtte

Vores forslag er blevet kritiseret – blandt andet i Politiken – for at være diskriminerende. Men det er det ikke. Vi ønsker netop, at anvende et objektivt kriterium som vil gælde alle skoler (Hvor stor en del af eleverne har udenlandsk herkomst)

Det er også sagt, at det skulle være i strid med grundloven at forskelsbehandle. Klap hesten. Man må selvsagt gerne forskelsbehandle i vores land, hvis det sker med gode grunde og under hensyn f.eks. et ønske om at styrke integrationen. Størstedelen af den målrettede integrationspolitik, vi laver her i landet, er jo netop rettet mod borgere med udenlandsk herkomst og ikke mod alle.

Vores forslag handler om at sikre eleverne den bedst mulige skolegang og integration. Det, at gå i skole i Danmark handler ikke kun om at læse og skrive. Det handler også om tilegne sig danske værdier og blive samfundsborgere i vores land.

Det, at gå i skole i Danmark handler ikke kun om at læse og skrive. Det handler også om tilegne sig danske værdier og blive samfundsborgere i vores land

Vi mener oven i købet for at være på den sikre side, at der skal være undtagelsesmuligheder. Dvs. at skoler som måske ikke lever op til kriteriet for at få støtte, skal kunne få dispensation, hvis der f.eks. er tale om skole som kan bevise, at der ikke er integrationsproblemer netop hos dem.

Derfor undrer det os ærligt talt, at regeringen ikke støtter forslaget. Det er tydeligt for enhver, at der foregår store slagsmål internt i Venstre om udlændingepolitikken i denne tid. Respekt for den interne dialog i Danmarks andet største borgerlige parti. Men jeg vil nu alligevel minde om, at det haster med at få gjort noget.

Vi er oppe på næsten 5.000 elever i de pågældende skoler nu. Og tallet ser kun ud til at stige, medmindre vi handler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?