Ironisk nok løfter Thorning arven fra Thatcher

Hårdt presset har statsministeren indset, at man på et tidspunkt løber tør for andre menneskers penge, og kun gennem økonomiske reformer skaber langsigtet vækst.

Jakob Engel-Schmidt

Aviser og TV-programmer har det seneste døgn beskæftiget sig ihærdigt med den politiske legende, Margaret Thatcher, som netop er gået bort. En stærkt tro på det enkelte menneskes evne til at bestemme over egen tilværelse tilsat økonomisk frihed, dannede grundlag Thatchers politiske virke og konkrete forslag og har siden firserne inspireret mange borgerlige politikere.

Den socialdemokratiske folketingskandidat, Peter Hummelgaard Thomsen, skriver her på debatspalterne, at der ?stadig er god grund til at hade Thatcher?. Ud fra et klassisk socialdemokratisk synspunkt giver Hummelgaards kritik af Tory-lederens historiske reformer mening. Derimod er ironien så tyk, at den serveres skiveskåret, når fokus rettes på den nuværende regeringens politik, som på lange træk er stærkt inspireret at Thatchers økonomiske tanker og arv.

Det kræver kun lidt fantasi, at forestille sig hvordan Socialdemokratiet og SF var gået i kødet på en borgerlige-liberal regerings opgør med offentlige ansattes arbejdstid og systematiske arbejde for at marginalisere den danske model. Jeg kan levende forestille mig, hvordan beskyldninger om snigmord på den danske model og svigt af arbejdsfællesskabet til fordel for erhvervsvenlige reformer, havde gjaldet udover slotspladsen og fra hvert et gadehjørne.

Husk blot på, hvordan S & SF sendte bandbuller på parade efter den tidligere regerings planer om, at reducere efterlønnen, lette skatten for folk i arbejde og forkorte dagpengeperioden.

Ironisk nok har den nuværende regering dygtigt implementeret de fleste reformtanker og lægger op til en erhvervsreform, Thatcher på mange områder ville nikke anerkendende til.

Min påstand er derfor, at den nuværende regerings politik ligger i historisk forlængelse af de reformer, som Thatcher søsatte i sin periode i Downing Street, og Thorning arm i arm med Cordydon nødtvungent løfter Thatchers politiske arv og genopliver tankegodset i moderne skandinavisk kontekst.

I stedet for at lægge Thatcher for had, skylder Socialdemokraterne og SF boet efter hende et anseeligt royalty-beløb som tak for politisk inspiration.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce