Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Debat. Kritik og debat i Socialdemokratiet har tendens til at blive tonet ned ud fra devisen om, at man skal stå sammen i modgang.
Foto: NIELS HOUGAARD(arkiv)

Debat. Kritik og debat i Socialdemokratiet har tendens til at blive tonet ned ud fra devisen om, at man skal stå sammen i modgang.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Socialdemokratiets sjæl er truet

Hvis der ikke skabes den nødvendige plads til debat, er Socialdemokratiet fortabt.

Debatindlæg

Denne regering har sat vigtige socialdemokratiske spor. Vi har opnået resultater på værdipolitikkens område, gjort op med fattigdomsydelser og igen vendt Danmark i en mere grøn retning.

I et regeringssamarbejde må man bøje sig mod hinanden, og i det lys er regeringsgrundlaget et solidt papir, der gør op med 10 års borgerlig værdipolitisk snæversyn og manglende ambitioner for det danske velfærdssamfund.

Samtidig er regeringens determination, når det drejer sig om at skabe et robust og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, et must for alle socialdemokrater.

Men Socialdemokratiets fremfærd i forhold til reformen af kontanthjælp og sænkelse af selskabsskatten samt hele drøftelsen af den danske model set i lyset af lærerkonflikten fører for tiden til drøftelse om kernen i partiets politik.

Det skal være legitimt at drøfte vejen frem

I folketingsgruppen har medlemmer som Mogens Lykketoft og Rasmus Prehn forsøgt sig med en anden tilgang til den økonomiske politik. Men kritikken bliver hver gang tonet ned ud fra devisen om, at man skal stå sammen i modgang.

Men det bør netop handle om indhold, om at kunne have en debat om retning, og så løfte sammen. Det er denne konstante drøftelse af politik, der er selve sjælen i Socialdemokratiet.

Et parti kan ikke gå fra en fair (men urealistisk) løsning direkte over i umiddelbar nærhed af Venstres partiprogram uden refleksion, ved bare at bygge på et mantra om enighed. Enighed er ikke et mål og må aldrig være det for Socialdemokratiet. De rigtige løsninger, der tager afsæt i frihed og solidaritet, må altid være ledetråden.

Socialdemokratiet er historien om et parti, der altid har bygget bro imellem forskellige interesser og holdninger i samfundet. Men altid bundet sammen i et stærkt socialdemokratisk fællesskab byggende på frihed, lighed og solidaritet.

Socialdemokratiets styrke er forankringen i den brede befolkning og i folkelige foreninger og organisationer. Af samme grund er der altid blevet diskuteret højlydt.

Fra uenighederne imellem Stauning og Borgbjerg til vore dage. Til tider ganske dramatisk, som ved folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet.

Her var det som bekendt langtfra alle socialdemokrater, der var enige. En stor gruppe yngre socialdemokratiske folketingsmedlemmer, som f.eks. Ritt Bjerregaard, Svend Auken og Karl Hjortnæs var med i Socialdemokrater imod EEC.

Man talte dengang om, at de illoyale modstandere af Fællesmarkedet skulle ekskluderes fra partiet, men formand Krag forstod vigtigheden af debatten. Modstanderne fik ligefrem taletid i valgudsendelsen.

Krag vandt alligevel – eller måske netop derfor. Han troede på egne argumenter og frygtede ikke modstanden, frygtede ikke debatten og dialogen. Og han gav plads til politikere, der om nogen har været med til at forme Socialdemokratiet op til vor tid.

Enighed er ikke et mål og må aldrig være det for Socialdemokratiet

Også i nyere tid har socialdemokratiske profiler sat kontroversielle dagsordener. Henrik Sass Larsen var i 1996 med til at skrive 'Tilbage til friheden', hvor man gjorde op med det systembevarende parti. Nu skulle socialdemokraterne tilbageerobre 'frihedsbegrebet'.

Også landets nuværende partiformand og statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har skabt debat, da hun sammen med bl.a. Morten Bødskov i 'Forsvar for fællesskabet' blandt andet foreslog, at Kræftens Bekæmpelse skulle overtage dele af hospitalsvæsenet, og at boligejerne skulle beskattes af kapitalgevinster ved boligsalg.

Har disse mange debatter og meningsudvekslinger så skadet? Nej - tværtimod! Nogle debattører tog måske fejl. Men debatten har skabt dynamik og ikke mindst: øget interesse og begejstring for socialdemokratisk politik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor skal alle tendenser til at undergrave denne debatkultur mødes af os fra det socialdemokratiske bagland med ønsket om mere demokrati og debat.

Socialdemokratiet har i de seneste år mere og mere lukket sig om sig selv og slår stadig hårdere ned på kritisk debat. De få, der drister sig til at tage initiativ til den nødvendige debat, bliver stemplet som illoyale.

Men hvem er illoyale over for den socialdemokratiske idé? Det er dem, der ikke magter, ønsker eller tør at tage den nødvendige debat. Vi skal rumme konflikterne og bygge bro imellem håb og forventninger i baglandet og de politiske resultater på Christiansborg.

Det skal være legitimt at drøfte vejen frem. Det må f.eks. være legitimt - med Keynes i bagagen - at slå til lyd for, at der investeres lidt mere i offentligt arbejde og i uddannelse for at stimulere opsvinget. Et helt naturligt afsæt for alle socialdemokrater og slet ikke så vidtgående som det, der lå i 'Fair løsning'.

Vi må insistere på at styrke den stærke socialdemokratiske debatkultur og ideudvikling. Ellers er vi fortabt som parti.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce