Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Naturligt. Man kan ikke bruge argumentet om 'naturlighed' til at kræve fødsler uden de medicinske forbedringer, teknologien har medført, skriver Kasper Mosekjær.
Foto: Martin Bubandt (arkiv)

Naturligt. Man kan ikke bruge argumentet om 'naturlighed' til at kræve fødsler uden de medicinske forbedringer, teknologien har medført, skriver Kasper Mosekjær.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er naturlige fødsler bare bedre?

Vi må ikke glemme argumenterne, når vi tager stilling til naturlige fødsler.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når et barn kommer til verden, er det oftest efter en lang fødsel, der kan være hård og udmattende både for den nyfødte og for moderen.

Ser man på de tilbud, der gives til de fødende, findes der en lang række teknologiske hjælpemidler, der skal få fødslen til at glide så nemt og smertefrit som muligt.

Hvorvidt disse hjælpemidler bør anvendes bliver ofte debatteret, og groft set er der to fløje i debatten. På den ene side står de, der mener, at fødsler skal foregå så naturligt som muligt, og på den anden side er de, der mener, at de teknologiske virkemidler, vi har til rådighed, bør bruges for at lette processen og mindske smerte og risikoen for at noget går galt.

Rationalet bag er et, vi bruger i mange af de situationer, vi befinder os i til hverdag. Hvorfor ikke benytte sig af muligheden for at mindske smerte, som vi for eksempel gør med hovedpinepiller og smertestillende generelt? Hvorfor ikke minimere risikoen for skader, om det så er ved hjælp af sikkerhedssele eller kejsersnit?

LÆS MERE

Andre mener, at fødsler skal ske så naturligt som muligt. Denne 'appel til det naturlige' møder man ofte i forskellige debatter.

Mængden af naturligheds-argumenter til trods er det ikke et særlig godt argument. Kort fortalt går metoden ud på, at man henviser til, at fordi noget er naturligt, så må det også være godt.

Argumentet har flere problemer forbundet med sig. For det første er det uklart, hvad vi mener med, at noget er naturligt: Er menneskets stræben mod at gøre ting lettere for sig selv naturlig? Hvis ja, er de tidlige menneskelige redskaber, økser, bue og pil, naturlige?

Hvornår stopper naturligheden? Eller er det kun dyr og ting, som de oprindelige mennesker havde adgang, vi skal regne for naturlige? I så fald er der ikke mange naturlige ting tilbage i vores verden.

Man kan spørge sig selv, om smerten ved fødsler er god, fordi det er del af en natulig proces, og hvorfor vi ikke vil afhjælpe og lindre naturlig smerter.

Det andet problem med appellen til det naturlige er, at selv hvis vi kan blive enige om, at der findes ting, vi kan kalde naturlige, så følger det ikke automatisk, at de naturlige ting er gode (eller bedre), og at unaturlige ting er dårlige (eller værre).

Mord, voldtægt og krige vil mange se som et resultat eller del af menneskets natur, men de færreste af os vil mene, at det er prisværdige ting.

Det samme gør sig gældende for en lang række sygdomme, herunder barselsdød og spædbørnsdødelighed. Vi bør kunne kræve et selvstændigt argument, der viser, hvorfor det naturlige nødvendigvis er bedre end det 'unaturlige'.

Netop når snakken falder på fødsler, vil de færreste nok mene, at det er bedre, at vi lader naturen gå sin gang, hvis det inkluderer, at mor eller barn ikke overlever. Her kan det være svært at se, at det naturlige er godt.

Der er en masse smerte involveret, og smerte er netop en af de ting, der generelt forsøges at undgås. Er smerten ved fødslen god, fordi det er en del af en naturlig proces? Man kan spørge sig selv, om smerten ved fødsler er god, fordi det er del af en natulig proces, og hvorfor vi ikke vil afhjælpe og lindre naturlig smerter.

At ville lade naturen gå sin gang kan indebære store risici for mor og barn. Uden brug af teknologiske hjælpemidler ville langt færre overleve, og risikoen for længerevarende mén vil være højere. Er det godt at sætte moderens og barnets ve og vel på spil, bare fordi det er naturligt?

Igen kan der spørges til, hvor grænsen mellem det naturlige og ikke-naturlige går, og om eksempelvis en fødegang er et tilpas naturligt sted.

Det handler om, hvad der er bedst for den enkelte fødsel, og ikke om hvad der naturligt eller ej

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Appellen til det naturlige er altså ikke nok til at afgøre, om noget er godt, men samtidig kan der heller ikke modsat konkluderes, at hvis noget er naturligt, så er det dermed også dårligt.

Vi bør have et selvstændigt argument for, om situation, vi undersøger, er god eller dårlig, uanset om den er naturlig eller ej.

Sagt med andre ord: Det kan ikke udelukkes, at der findes argumenter for den naturlige og mod den kunstige fødsel.

Der findes helt sikkert omstændigheder, hvor en naturlig fødsel er at foretrække, da medicinering kan have utilsigtede bivirkninger, som kan udsætte både mor og barn for fare.

Den franske obstetriker Michel Odent har siden 1960’erne arbejdet med fødsler og argumenterer for at holde fødsler så naturlige så mulige. Især ser han et problem i, at det vestimulerende hormon oxytocin ofte gives kunstigt, fremfor at man venter på, at den fødende kvinde selv producerer det.

Studier viser, at hormonet spiller en rolle i nære relationer, hvor der er kærlighed og empati involveret. Problemet med at tilføre oxytocin kunstigt består ifølge Odent i, at vi derved risikerer, at kroppens muligheder for at producere hormonet selv hæmmes.

LÆS ARTIKEL

»Oxytocinsystemet er forbundet med hele vores reproduktive system […]. Når kvinder ikke længere aktiverer dette system, […] kan det betyde, at mennesket evne til at producere oxytocin i løbet af ganske få generationer vil blive alvorligt svækket. Vi leger i dag med en meget vital del af det menneskelige system«. (Weekendenavisen 7. juni, Idéer, s. 8-9)

Har Odent ret, så har vi her et selvstændigt argument for at holde i det mindste en del af fødsler naturlig. Der kan og bør selvfølgelig blive sat spørgsmålstegn ved, om hans frygt nu også holder stik. Dog henviser han til en række forskningsresultater, der tyder på, at påvirkningen af den kunstige oxytocin på barnet gennem moderkagen kan påvirke udviklingen af barnets empati de første leveår.

»Når moderen får det kunstige hormon i et drop, overføres det direkte til barnet gennem moderkagen og når dermed barnets hjerne. Det påvirker altså barnet på et meget kritisk tidspunkt af dets liv«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De forskningsresultater, der findes, peger dog ikke entydigt på oxytocin som harmløst eller farligt for den empatiske udvikling. Og det er netop i afvejningen af hvert enkelt teknologisk hjælpemiddel, at svaret, på om netop den del af hver enkel specifik fødsel skal holdes naturlig eller teknologisk, findes.

Det ikke nok at henvise til, at de naturlige fødsler er at foretrække, fordi de er naturlige - eller modsat afvise naturligheden ved fødsler som en pladderromantisk forestilling.

Det handler om, hvad der er bedst for den enkelte fødsel, og ikke om hvad der naturligt eller ej.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden