Omskæring. Kan fjernelse af hud fra et spædbarn forsvares ud fra tanken om religionsfrihed?, spørger filosof.
Foto: Dita Alangkara/AP

Omskæring. Kan fjernelse af hud fra et spædbarn forsvares ud fra tanken om religionsfrihed?, spørger filosof.

Filosofferne

Dækker vores religionsfrihed omskæring af spædbørn?

Hvis omskæring handler om moralsk integritet, bør det kun tilladt for myndige mænd.

Filosofferne

Søndag den 17. marts var hovedhistorien i 21 Søndag på DR 1, at 38 forskere og læger på baggrund af en ny undersøgelse kræver, at omskæring af drengebørn forbydes, idet det kan have alvorlige konsekvenser.

Ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Morten Frisch kan mandlig omskæring føre til blødninger og infektioner. Barnet kan risikere at dø, hvis det går galt. Det nye i undersøgelsen var, at den satte tal på omfanget af problemet (2-5 pct. af de omskårede får ifølge undersøgelsen problemer), og havde regnet følgerne for den voksne mands seksualitet med.

Men den debat om omskæring, undersøgelsen rejser, er gammel.

Debatten går normalt i flere forskellige retninger: Dels rejser denne slags undersøgelser i sig selv debat. Fortalere for omskæring benægter ofte påstanden om, at der overhovedet skulle være et problem.

LÆS MERE

Argumentet er, at ikke kun jøder og muslimer, men også flertallet af amerikanere længe har omskåret drenge, hvorfor der ikke kan være et problem. Uenigheden angår, hvad der faktisk er tilfældet – hvilke følger omskæring faktisk har. Appellen til, at 'sådan har vi jo altid gjort' har en vis vægt.

Men omvendt er der er mange ting, 'vi altid har gjort', der viser sig at være problematiske. I mange århundreder var det normalt, at manden bestemte over kvinden, at man slog børn, og sundhedsvidenskaben mente, at homoseksualitet var en sygdom.

Så der kan godt være et problem, selv om mange jøder, muslimer og amerikanere har praktiseret omskæring – og for at finde ud af det er der brug for videnskabelige undersøgelser.

Det næste spørgsmål er så, hvad vi skal gøre, hvis der faktisk er et problem? Her drejer debatten ind på noget andet end det faktuelle spørgsmål, nemlig det politiske spørgsmål om der eventuelt skal være et forbud.

En indvending mod forbud er, at folk så bare vil omskære drengebørn i hemmelighed under dårlige forhold. Denne indvending går på, om et forbud vil være effektivt. Hvis ikke, så er der selvfølgelig ikke grund til at have et forbud.

Hvis omskæring skal forsvares ud fra hensynet til moralsk integritet, begrunder det kun, at omskæring skal være tilladt for myndige mænd

Men det er vigtigt at bemærke, at indvendingen i sig selv afhænger af en faktuel påstand om, hvad et forbud vil medføre. Så man kan ikke bare afvise forbud af denne grund uden en form for dokumentation, der sandsynliggør, at forbud vil være ineffektivt.

Derfor handler den principielle debat om forbud mod omskæring også oftest om noget andet end de faktiske konsekvenser, nemlig om hvorvidt et forbud vil krænke religionsfriheden. For så vidt at omskæring praktiseres af religiøse grupper og med en religiøs begrundelse, så vil et forbud jo begrænse disse gruppers religionsfrihed.

Henvisningen til religionsfrihed imødegås nogle gange med et modargument om, at der jo ikke er nogen god grund til at omskære drengebørn. Men her er det vigtigt at huske, at hele pointen med rettigheder er at beskytte bestemte handlinger mod indgreb, selv hvis der ikke er en god begrundelse for handlingerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der ville ikke være tale om en ret til religionsfrihed, hvis den kun beskyttede handlinger, som der alligevel ikke var nogen grund til at forbyde. Her er der en klar parallel til andre rettigheder, f.eks. ytringsfriheden: Der er kun tale om ytringsfrihed, hvis ytringer nyder en særlig beskyttelse, så der skal noget særligt til for at begrænse ytringer.

Men er forsvaret for omskæring med henvisning til religionsfriheden så rimeligt? Det kommer dels an på, hvor skadelig omskæring faktisk er, hvilket som sagt er et faktuelt spørgsmål. Dels kommer det an på, hvordan religionsfriheden er begrundet.

Religionsfrihed kan begrundes på mange måder. Et argument er, at der simpelthen er noget særligt ved religion, som kræver beskyttelse. Men denne begrundelse holder næppe vand i dag – man kan jo ikke politisk begrunde et krav om beskyttelse med henvisning til, at ens tro er sand.

En mere plausibel begrundelse er, religionsfriheden er del af en generel samvittigheds- og åndsfrihed. Ideen er så, at det er af grundlæggende betydning for alle mennesker at kunne leve i overensstemmelse med deres egne forestillinger om, hvilke forpligtigelser de er underlagt.

Der ville ikke være tale om en ret til religionsfrihed, hvis den kun beskyttede handlinger, som der alligevel ikke var nogen grund til at forbyde

Det er et hensyn til personers moralske integritet, der begrunder, at man langt hen ad vejen ikke bør forbyde folk at praktisere deres religion – men begrundelsen er den samme, som når vi ikke tvinger pacifister til at bære våben.

Så der er altså en god begrundelse for religionsfriheden. Problemet er bare, at denne begrundelse ikke er særlig god i forhold til netop omskæring af børn. For et forbud mod omskæring vil jo ikke krænke den lille drengs moralske integritet – barnet har ikke nogen fundamental overbevisning om, at han bør være omskåret, som et forbud vil fremmedgøre ham fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så omskæring af børn sker af hensyn til forældrenes forestillinger. Men hvis omskæring faktisk er skadelig for barnet, er det langt fra klart, at vi skal tillægge forældrenes forestillinger om en pligt til at omskære deres børn nogen særlig vægt.

Så hvis omskæring skal forsvares ud fra hensynet til moralsk integritet, begrunder det kun, at omskæring skal være tilladt for myndige mænd.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce