0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad er en retfærdig løsning på klimaproblemet?

Menneskeskabte klimaændringer er et af verdens vigtigste moralske problemer. Hvis Danmark skal levere sin del af løsningen, kræver det en større indsats, end politikerne taler om i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ANDY WONG (arkiv)/AP
Foto: ANDY WONG (arkiv)/AP

klima. Danmark skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 80 procent frem mod 2030. En kæmpe indsats, men Danmark bør gøre endnu mere, skriver Frej Klem Thomsen. På billedet ses røg fra en fabrik i byen Dadong i den kinesiske Shan'xi-provins.

Frej Klem Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Frej Klem Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er næppe en overraskelse for mange at globale klimaændringer er et aktuelt problem.

Offentliggørelsen af den første IPCC 5-delrapport forrige fredag slog fast med syvtommersøm, at det er nu, vi skal gøre noget ved de forhold, som skaber ændringerne, hvis vi skal undgå en katastrofe om 50-100 år .

Hvis udviklingen får lov til at fortsætte, så er vi på vej imod en verden med mere tørke og ørkendannelse, oversvømmelser, ekstreme vejrfænomener, sygdomsspredning, og alle de resulterende sociale følger: hungersnød, flygtninge og krig.

Det anslås at klimaændringer dræber 140.000 (WHO), 300.000 (GHF) eller 400.000 (DARA) mennesker om året - i dag!

De fremtidige konsekvenser, når ændringerne for alvor slår igennem, vil selvsagt være langt værre.

FAKTA

Selv for en konservativ vurdering kan klimaændringerne i det 21. århundrede derfor blive en katastrofe på niveau med for eksempel 2. Verdenskrig.

Men IPPC's konklusioner rummer også risici, der er endnu mere alvorlige.

De såkaldte 'worst-case'-scenarier, med en temperaturstigning på over 6 grader, indebærer potentielt et økologisk og socialt kollaps, der truer menneskehedens overlevelse

Det er således forkert - og symptomatisk for, at problemet undervurderes - når det hævdes, at IPPC's nyeste rapport konkluderer, at den globale temperatur »kan stige med op til 4,8 grader«.

En stigning i den størrelsesorden er det mest sandsynlige resultat af det udledningsscenarie, som vi lige nu følger, men der er en reel risiko for at temperaturen i dette scenarie stiger over 6 grader.

De såkaldte ' worst-case'-scenarier, med en temperaturstigning på over 6 grader, indebærer potentielt et økologisk og socialt kollaps, der truer menneskehedens overlevelse.

LÆS ARTIKEL

Der er således al mulig grund til at tage de nødvendige skridt. Men hvor meget skal der til?

Videnskabsfolk konkluderer i almindelighed at vi skal holde os under to graders stigning i den globale temperatur for at undgå de værste konsekvenser.

Hvor meget, vi i sidste ende skal reducere udledningerne for at nå det mål, afhænger af, hvor hurtigt vi tager fat.

Men en tommelfingerregel er, at hver person højst må udlede drivhusgasser svarende til to tons CO2 om året i 2030.

Det vil stabilisere drivhusgasserne i atmosfæren omkring 420ppm og giver os cirka totredjedel chance for at holde temperaturstigningen under to grader.

I Danmark udleder vi drivhusgasser der svarer til cirka 10 tons CO2 per person om året.

Dette lave niveau skyldes dels finanskrisen (i 2007 var tallet cirka 13), og dels at vores usædvanligt store andel af den internationale skibs- og flytrafik ikke regnes med.

Men selv med 10 tons som udgangspunkt betyder det, at vi skal reducere vores udledninger med mindst 80 procent, eller cirka 4,5 procent om året, de næste 17 år.

Det kræver antageligt en radikal ændring i både politikeres og borgernes mentalitet at kunne yde så stor en indsats, som er nødvendig

En sådan reduktion kræver en meget stor indsats. Men den er næppe tilstrækkelig.

Det skyldes, at vi, hvis vi ønsker at fordele byrden retfærdigt, ikke kan nøjes med at nå ned på samme niveau som andre lande. Det er der i hvert fald to grunde til.

For det første har Danmark historisk udledt langt flere tons CO2 per person end mange andre lande.

Og selv om nulevende danskere ikke er ansvarlige for alle disse tidligere udledninger, er det den adgang til billig energi, som også skabte udledningerne, som har givet os mulighed for at bygge veje, skoler, hospitaler, togbaner, kloakker og så videre.

Vi nyder kort sagt godt af, at vores forgængere har udledt mere end deres andel af den globale pulje.

Vi bør derfor også kompensere de, der ikke har samme fordele, fordi deres forgængere ikke på samme vis har brugt mere end deres andel, og som i dag ikke kan opnå disse fordele, fordi der ikke længere er plads i det globale CO2-budget.

For det andet mener vi i almindelighed, at det er urimeligt at pålægge både stærke og svage og rige og fattige de samme byrder.

LÆS MERE

Hvis vi kræver, at alle personer i verden nøjes med at udlede to tons CO2 per år, så vil det være en langt større byrde for nogle end for andre.

Det vil især være en byrde for de lande, som ikke allerede har udviklet teknologi, industri og infrastruktur til at kunne omstille sig.

Sat på spidsen vil en sådan 'lige' fordeling forhindre danskere i at tage på charterferie og opvarme det udendørs boblebad, men forhindre verdens fattigste lande i at indføre et moderne sundheds- og skolevæsen.

Det er indlysende ikke en rimelig måde at fordele prisen for at undgå en klimakatastrofe på.

LÆS ARTIKEL

Begge udfordringer peger på, at Danmark bør gøre endnu mere end de 80 procent reduktion.

Enten ved at reducere yderligere, så der bliver plads til, at andre kan udlede mere end to tons per person, eller ved at kompensere økonomisk - for eksempel ved at betale for den CO2-neutrale udvikling af de institutioner og goder som fattige lande går glip af, fordi de ikke kan udlede mere.

Katastrofen er svær at begribe og vil indtræffe gradvist og om mange år. Reduktionerne kræver, at vi betaler prisen her og nu

Det kræver antageligt en radikal ændring i både politikeres og borgernes mentalitet at kunne yde så stor en indsats, som er nødvendig.

Det er ikke let at se, hvordan en sådan ændring skal ske.

Katastrofen er svær at begribe og vil indtræffe gradvist og om mange år. Reduktionerne kræver, at vi betaler prisen her og nu.

Det er uhyggeligt let blot at lade stå til. Men det kan let vise sig at blive det 21. århundredes største moralske svigt, hvis vi gør.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter