Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Gry Inger Reiter

Er du også stresset? Fiks det selv

Arbejdet er den væsentligste kilde til stress. Derfor skal der mere fokus på, hvordan man skaber et arbejdsmiljø, der forebygger stress.

Gry Inger Reiter

En morgen kan min ven ikke finde ud af at åbne sin hoveddør. Han magter ganske enkelt ikke opgaven.

En veninde betror mig, at hun vågner om natten, står op og arbejder et par timer, før hun kan sove igen.

En anden nær ven frygter, at han har fået en blodprop, da han pludselig bliver lam i hele den ene side af kroppen.

Hver gang voldsomme stressreaktioner rammer dygtige og stærke mennesker tæt på mig, bliver jeg bange. Bange for, om jeg måske selv står på randen af et stresssammenbrud. Og at jeg bare ikke selv har opdaget, hvor tæt på kanten jeg er.

På nettet byder et utal af stress-tests sig til for folk, der er bekymrede over nogle af de stresssymptomer, som ifølge Stressforeningen er hverdag for mere end 400.000 danskere. En test kalder min stressfaktor ’alarmerende høj’, en anden råder mig til straks at søge læge, mens en tredje beroliger mig med resultatet: ’du skal ikke umiddelbart være bekymret’.

Stress skal selvfølgelig ikke selvdiagnosticeres via 10 spørgsmål på en semi-videnskabelig hjemmeside. Men det bugnende udbud af tests og kurser siger noget om efterspørgslen.

Mine venners oplevelser med stressnedbrud er desværre langtfra ualmindelige, og de rammer flere og flere. Hver fjerde danske kvinde har et højt stressniveau, og det samme gælder op mod hver femte mand, viser Sundhedsstyrelsens seneste sundhedsprofil fra 2013.

Det er galopperende galimatias, at vi indretter vores samfund sådan, at ikke engang livsduelige, ambitiøse mennesker kan holde til at leve i det.

I stedet fortæller vi dem, der tør stå frem med deres stresssymptomer, at de bare skal tage sig sammen. Eller vi opfordrer dem til at tage på mindfulness-kursus, så de kan arbejde med deres evne til at håndtere krydspres

Desværre bliver stress ofte ikke taget alvorligt som symptom på, at vi har et strukturelt problem. Det på trods af, at stress øger risikoen for blandt andet depression og hjertekarsygdomme.

At stress sender folk på førtidspension, giver sygefravær og hæmmer produktiviteten. Og at stress koster samfundet et tocifret milliardbeløb årligt.

I stedet fortæller vi dem, der tør stå frem med deres stresssymptomer, at de bare skal tage sig sammen. Eller vi opfordrer dem til at tage på mindfulness-kursus, så de kan arbejde med deres evne til at håndtere krydspres.

Men stresshåndteringskurser er en utilstrækkelig løsning. Dels fordi kurserne som regel ikke bygger på evidensbaseret stressforskning. Dels fordi det er helt sindssvagt at forsøge at løse et strukturelt problem ved at modellere om på den enkelte stressramte.

INTERVIEW

Arbejdet er den væsentligste kilde til stress. Derfor skal der mere fokus på, hvordan man går fra et arbejdsmiljø, der avler stress, til et arbejdsmiljø, der er stressforebyggende. Under halvdelen af de offentlige ledere mener ifølge en undersøgelse fra Akademikerne selv, at de er klædt godt på fagligt til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Lur mig om billedet ikke er tilsvarende i det private. Ved at uddanne lederne i at håndtere stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø tager vi et første skridt på vejen mod bedre stressforebyggelse.

Det er der i den grad behov for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce