Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Gry Inger Reiter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kan lære af Trumps frihandelskritik

Vi mangler en dansk Trump til at rejse kritikken af nye handelsaftaler.

Gry Inger Reiter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meget kan man sige om Donald Trump, men på et punkt rammer han ikke helt ved siden af. Sammen med den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders har han gjort noget så tørt som handelsaftaler til hot stuff i den amerikanske valgkamp.

Handelsaftaler har ellers længe fået lov at gå ubemærket hen under dække af nødvendighedens politik. De har været indiskutabelt gode ifølge en nyliberatistisk logik, der ikke for alvor er blevet udfordret.

Men tiden, hvor teknokrater kunne forhandle handelsaftaler i fred, er endegyldigt slut i USA. Selv establishment-kandidaten Hillary Clinton har erkendt, at politikerne har lovet guld og grønne skove, når de har lavet handelsaftaler, men at resultaterne har været knap så prangende.

LÆS KRONIK

Skepsissen har også bredt sig til Europa. TTIP-aftalen med USA og Ceta-aftalen med Canada har trukket europæere i hundredtusindvis på gaden i protest.

Endelig bliver der sat spørgsmålstegn ved, om handelsaftalerne rent faktisk leverer det, som EU-lederne påstår. Om aftalerne i virkeligheden forstærker ræset mod bunden, hvad angår løn og arbejdsvilkår. Om de betyder færre jobs til europæerne og flere privatiseringer af vigtig offentlig infrastruktur.

Både TTIP og Ceta byder EU at gå på kompromis med den enkeltes rettigheder, vores forbrugerbeskyttelse og vores miljø- og fødevaresikkerhed.

Ceta-aftalen indeholder for eksempel en domstol, der giver multinationale virksomheder lov til at sagsøge den danske stat med krav om erstatning for potentielt mistede fremtidige indtægter, hvis vi eksempelvis indfører strammere miljø- eller arbejdsmiljølovgivning.

Hvis Ceta bliver underskrevet på torsdag, skal den ratificeres i de nationale og regionale parlamenter i hele EU

På den måde kan multinationale selskaber bremse alle forsøg på at forbedre lovgivning om miljø, fødevaresikkerhed og arbejdstagerrettigheder, og derudover er europæernes databeskyttelse og privatliv heller ikke sikret i aftalen, advarer EU’s forbrugerorganisationer.

Søren Pind har afvist, at Ceta-aftalen betyder, at Danmark afgiver suverænitet. Konklusionen fra Justitsministeriet er dog mistænkeligt belejlig for regeringen. På den måde undgår den nemlig en folkeafstemning om aftalen.

På begge sider af Atlanten har aftalen kostet uendelig mange embedsmands- og politikerkræfter. Derfor er den canadiske handelsminister, Chrystia Freeland, nok heller ikke den eneste, der vil være grædefærdig over at se aftalen gå i vasken på grund af folkelig modstand.

Men ved at affeje al kritik som helt gakkelak nonsens fra uvidende handelshadere har nationale og europæiske politikere nok selv fået de folkelige protester mod aftalen til at flamme op.

Og nu er det netop en folkelig modstand, der kan forhindre Ceta-aftalen i at blive underskrevet i Bruxelles på torsdag. Valloniens 3,5 mio. borgere har nemlig vetoret på Belgiens tilslutning til aftalen. Derfor kan et mindretal på mindre end 1 pct. af EU’s borgere blive vores redning.

Nu er EU’s ledere fanget: Vrider de armen om på ryggen af vallonerne for at få dem til at underskrive Ceta, vil de bekræfte mange europæeres opfattelse af, at EU-toppen ikke har andet end arrogance tilovers for demokrati og folk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En flok topfrustrerede EU-ledere følte sig således i sidste uge tvunget til at erkende, at der er brug for at revurdere, om EU er god nok til at beskytte europæiske jobs og sikre fair konkurrence.

Uanset om EU-lederne med den rette dosis pisk og gulerod i sidste ende får vallonerne til at makke ret, har kritikken af handelsaftalen ikke været forgæves.

Hele balladen har nemlig vist, at europæerne ikke længere er klar til ukritisk at acceptere nye handelsaftaler. Og det er et vigtigt signal til EU’s ledere.

For kan disse handelsaftaler overhovedet skabe den vækst og velstand, som økonomiske modeller og den politiske top påstår? Ifølge EU-kommissionens egne tal er afkastet af Ceta de rene peanuts – selv på lang sigt. Ifølge økonomer fra amerikanske Tufts University vil aftalen i stedet betyde større arbejdsløshed, øget ulighed og minusvækst, fordi den vil give mindre handel EU-landene imellem.

Hvis Ceta bliver underskrevet på torsdag, skal den ratificeres i de nationale og regionale parlamenter i hele EU. Det er alle tiders anledning til at give debatten om handelsaftaler et ordentligt los i røven herhjemme, hvor kritikken ikke har været overvældende.

En samling venstrefløjspartier, faglige organisationer og andre ngo’er arrangerer demonstration imod TTIP og Ceta på torsdag. Men kritikerne mangler en frontfigur, der kan tvinge Folketinget og regeringen til at kaste et mere kritisk blik på handelsaftalerne, som Trump og Sanders har formået at gøre det i USA.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden