Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen
Foto: Anne-Marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolebørn, arbejdsløse og ældre får kniven, fordi grådigheden er løbet løbsk

De mennesker og firmaer, der har skabt formuer og overskud, har gjort det på ryggen af vores allesammens fælles investeringer.

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden finanskrisen rystede jorden under os alle sammen for snart otte år siden, var der to forskellige udlægninger af hvordan vi skulle svare på krisen. Ja, faktisk har vi siden da været i en værdikamp om hvordan vi skulle svare på krisen.

Der var de der mente, at finanskrisen til syvende og sidst var et produkt af grådighed, ulighed, for løs regulering og en elendig moral.

Der var andre, da røgen havde lagt sig lidt, der mente at krisen skulle besvares af et opgør med de der havde tabt mest på krisen: de arbejdsløse er dovne, overførselsindkomster er for høje, velfærdsstaterne er for generøse og skatterne er for høje.

Herhjemme og i resten af den vestlige verden, har de sidste otte års krisepolitik handlet for lidt om at tage et opgør med de egentlige årsager til de kriser, som de fleste stater befinder sig i. For de egentlige problemer er ikke, at de arbejdsløse er dovne eller velfærden for generøs. Det egentlige problem er finanssektorens elendige moral, og den massive grådighed der hersker i toppen.

I denne uge er endnu et stort læk af oplysninger om brug af skattely og stråmandskonstruktioner kommet frem. Denne gang hedder det PanamaPapers. Lækket afslører 11,5 millioner interne dokumenter fra Mossack Fonseca, et advokatfirma i Panama, specialiseret i at opsætte anonyme offshoreselskaber. Blandt andet nævnes både Nordea og Jyske Bank som nogle af de danske banker, der rådgiver firmaer og private personer i at omgå at betale den skat de retmæssigt bør.

Sidste år blev vi bekendt med SwissLeaks, hvor lækkede dokumenter fra den schweiziske afdeling af banken HSBC kastede lys på mere end 30.000 konti, der har gemt mere end 700 milliarder kroner væk fra skattemyndigheder fra hele Europa. 940 konti havde tilknytning til Danmark og knap 4,5 milliarder kroner er gemt væk fra det danske fællesskab.

Og året før det var det LuxLeaks, der lækkede oplysninger om hvordan Luxembourg gennem hemmelige skatteaftaler med multinationale virksomheder sikrede, at disse slap for at betale skat i de lande, de tjener deres penge.

Året forinden kunne DR-dokumentaren ’I skattely’ afsløre, hvordan rige danskere ved hjælp af skuffeselskaber, snyd og rådgivning fra etablerede danske konsulent- og advokatfirmaer kan undgå at betale så meget som én krone i skat i Danmark.

En ekspert vurderede i programmet, at det danske fællesskab alene ved disse finter går glip af 3-5 milliarder kroner om året i indtægter.

Tidligere samme år kunne Ugebrevet A4 afsløre, at mere end 200 danske selskaber helt eller delvis bliver ejet fra skattely såsom Bermuda, Gibraltar og Guernsey.

Summen af danske værdier huset af eksotiske småstater er steget støt op til hele 275 milliarder kroner i løbet af de 8 år, hvor Nationalbanken har opgjort pengestrømmen til skattelyene. Og det anslås at EU-landene hvert bliver snydt for 1000 milliarder euro.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Milliarder af kroner, der kunne finansiere bedre ældrepleje, bedre skoler og bedre tryghedsdækning ved arbejdsløshed, bliver i stedet brugt til større huse, større biler og større både. Det er simpelthen ikke i orden. For skatteflugten er med til at underminere selve samfundets sammenhængskraft. Og det er et massivt brud på vores sociale kontrakt.

Derfor er kampen imod skattely og aggressiv skattetænkning i den grad værdipolitik. Det er ikke bare et spørgsmål om loven overholdes eller ej, som mange forsøger at reducere det til. For EU-lovgivningen og den internationale regulering er hullet som en si. Men i de seneste år nåede vi alligevel langt i forhold til at stramme dansk lovgivning.

Vores socialdemokratisk-ledet regering fik blandt andet lavet en skattely-pakke, der fik opbakning af alle partier undtagen det nuværende regeringsparti Venstre og Liberal Alliance. De samme to partier forsøgte tidligere i foråret i år at tilbagerulle de åbne skattelister, som vi indførte. Et af de få værktøjer vi har, der kan dæmme op for skatteunddragelse.

Sagerne om skattely og skattespekulation tiltrækker ikke samme brede offentlige fordømmelse og debat som ’Dovne Robert’, der ikke gad arbejde, eller ’Fattig-Carina’, der følte hun havde svært ved at få enderne til at mødes med en disponibel indkomst, der var større end mange lavtlønsjobs.

Men det bør det gøre. Værdierne, som det danske samfund går glip af, er enorme. Og den elendige moral, der ligger til grund for spekulationen, er afskyvækkende. Mens almindelige danskere oplever, at det offentlige må spare på skoler, ældrepleje, dagpenge, kontanthjælp og daginstitutioner – så er det et direkte resultat af, at pengene placeres i skattely.

De mennesker og firmaer, der har skabt formuer og overskud, har gjort det på ryggen af vores allesammens fælles investeringer. De har haft succes fordi fællesskabet har betalt for en infrastruktur, der muliggør at deres varer og ideer kan distribueres.

Fordi vi alle har investeret i uddannelse og forskning, der muliggør en dygtig arbejdsstyrke og gode ideer. Og fordi vi har investeret i et samfund med stor tryghed og høj velstand. Alt det er ikke gratis. Og hvis andre virksomheder og private skal kunne skabe profit i fremtiden, så må alle betale den skat de skal. Så der er råd til mere infrastruktur, uddannelse, tryghed og velstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skattely er ikke kun teknik. Det er værdipolitik. Og det er en af det nye århundredes helt store udfordringer. Der er brug for stærkere international og EU-regulering, hvor vi kan straffe banker og rådgivere hvis de muliggør skatteunddragelse. Vi skal sortliste skattely.

Og vi skal have maksimal gennemsigtighed med ejerskabet af firmaer og produkter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden