Peter Hummelgaard: Regeringen har i dag givet en ulighedsskabende og jobløs milliardgave til de rigeste

I dag har et flertal i Folketinget besluttet at sænke bo- og arveafgiften for familieejede virksomheder. Endda ret markant. Regeringen og Dansk Folkeparti vil hvert eneste år de næste mange år frem nedsætte skatten for de allerrigeste arvinger i Danmark med 1 milliard kroner. I regeringens nyeste økonomiske plan fremgår det tydeligt, at pengene bliver taget fra besparelser i velfærd gennem lavere offentlig vækst.

Skatteminister Karsten Lauritzen har forsøgt at begrunde den massive skattesænkning med, at det er den eneste måde, hvorpå man kan holde ejerskab af familieejede virksomheder på danske hænder og dermed arbejdspladser på dansk grund.

Det er jo for så vidt en sympatisk målsætning, men problemet er, at der ingen sammenhæng er mellem den målsætning og så milliardgaven til arvingerne.

Igennem lovprocessen og under den sidste behandling i folketingssalen er det kommet til at stå krystalklart, at regeringen reelt ikke har nogle håndfaste argumenter for at sænke arveafgiften for de rige arvinger. Beslutningen er alene begrundet i tro, moral og ideologi.

For det første har Skatteministeren over for Folketinget ærligt måtte indrømme, at han ingen kendskab har til virksomheder, som har måttet dreje nøglen om eller lade sig sælge til udlandet på grund af arveafgiften ved overdragelse af en virksomhed til arvinger.

Det vil altså sige, at den omsorg, regeringen forsøger at drage for de familieejede virksomheder, reelt er uden grund. Der er ingen eksempler på, at det skulle være nødvendigt at sende 1 milliard kroner ned i foret på de i forvejen allerrigeste.

For det andet har skatteministeren også måtte medgive, at den milliardstore skattesænkning ingen arbejdspladser eller nye investeringer skaber.

For det tredje har de økonomiske vismænd hudflettet regeringens begrundelser for at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder. I vismændenes rapport, der udkom i denne uge, skriver de så ærligt, som det kan skrives, at »det vurderes samlet set, at lovændringen ikke vil have nævneværdige adfærdsvirkninger. Loven har dermed hovedsageligt fordelingsmæssige virkninger og afspejler politiske prioriteter«.

Bum. Så klar kunne skæres ud i pap af vismændene. At sænke arveafgiften for de rigeste virksomhedsarvinger vil ikke føre til flere investeringer, ikke føre til flere job og vil ikke holde flere virksomheder end i dag på danske hænder.

Der er ingen saglig begrundelse for det, kun ideologi og politisk holdning. Til gengæld vil konsekvensen være, som vismændene også skriver, at uligheden vil stige.

Jeg har intet imod, at et folketingsflertal fører politik med udgangspunkt i sin ideologi og holdninger. Men det er uærligt og usagligt at skubbe hensynet til beskæftigelsen og virksomheders overlevelse foran sig, når det reelt ingenting har på sig.

I folketingssalen måtte skatteministeren også medgive, at der ingen saglige begrundelser var for at sænke arveafgiften. Men, som han sagde, »det er min tro og holdning«.

I Socialdemokratiet vil vi også gerne bevare familieejede virksomheder på danske hænder. Allerede i dag findes gode ordninger ved overdragelse, og for de allerstørste af dem er vi tilhængere af, at man kan overdrage en virksomhed skattefrit til en erhvervsdrivende fond.

Men princippet må være, at når der overdrages værdier for milliarder af kroner fra en ejer til en ny ejer, så skal der svares skat af det. Det er ikke alene retfærdigt, det er også den måde, vi finansierer vores velfærd på.