Jeg har altid godt kunnet tænke mig at prøve at være kvinde. Bare for en dag eller to. Have bryster, vrikke med numsen, grine med hovedet slået tilbage, vifte med håret, hvine og danse – ja tak!
Men vigtigst af alt har jeg drømt om at opleve det kvindelige univers – indefra, for kvinden har altid været en dragende mystisk bog for mig, 1.001 nats fortællinger, en magisk skov af hemmeligheder, blomster og følelser.




























