SF's skatteminister, Thor Möger, er kommet med et udspil til en skattereform, der ifølge ham selv vil øge uligheden. Reformen burde ellers være "socialt afbalanceret", hvis man skulle tro løfterne under valgkampen og regeringsgrundlaget , men mens pensionisterne og de, der er blevet fyret under krisen, må stå over, så overvejer regeringen samtidig at lette på topskatten . Hvordan Thor Möger og resten af regeringen kan få sig selv til at fremstille sådanne skattetanker som socialt afbalancerede, forbliver et mysterium. Hårdtarbejdende mister også jobbet Skatteministerens argumenter for at holde de arbejdsløse og pensionisterne uden for, bidrager ikke til at mindske mystikken. Thor Möger taler varmt om alle de hårdtarbejdende danskere, der hver morgen står op og holder hjulene i gang. Men han glemmer bekvemt, at der er tusindvis af danskere, som plejede at stå op hver morgen, men som er blevet ramt af ledighed på grund af krisen. Er de 1.300 fyrede fra Vestas ikke hårdtarbejdende danskere, der fortjener regeringens opmærksomhed og omsorg helt på linje med de af deres arbejdskammerater, som stadig har et job at stå op til? Og har pensionisten, der har stået op hver morgen og knoklet gennem et langt liv, fortjent igen at blive forbigået, når der skal uddeles skattelettelser? Borgerlig jubel Hvis ikke skatteministeren vil tage mine ord for det, så burde det i hvert fald mane til eftertanke, at store fagforbund som HK og FOA er bekymrede. ( http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/01/18/135039.htm) De organiserer netop titusinder af de hårdtarbejdende danskere og har derfor også mange arbejdsløse medlemmer. Imens jubler arbejdsgiverne og de borgerlige. Ganske tankevækkende er det først og fremmest den ultraliberale tænketank Cepos, konservative Brian Mikkelsen og arbejdsgiverne i DI, der glæder sig over, at folk uden for arbejdsmarkedet ikke skal have del i skattelettelserne. ( http://i.pol.dk/politik/article1512119.ece) Der skal ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten hellere end gerne vil være med til at give skattelettelser til de lavest lønnede i Danmark. Det foreslog vi selv før valget, og det mener vi sjovt nok stadigvæk. Men det nytter ikke, hvis man samtidig holder de hundredetusinder, der er ramt af arbejdsløshed, udenfor festen. Lønnen presses ned Det er som om, at der i regeringen har bredt sig en holdning om, at man kun kan være rigtig forkæmper for de lavtlønnede og hårdtarbejdende, hvis man samtidig indtager en stejl holdning over for de grupper, der er uden for arbejdsmarkedet. Og det lover ikke godt for de ufaglærte og lavest lønnede i dette land. I al den megen debat om at det skal kunne betale sig at arbejde, er det et overset faktum, at de laveste lønninger nærmest mekanisk lægger sig lige over niveauet for overførselsindkomsterne. Derfor vil et større spænd mellem løn og understøttelse føre til, at mange virksomheder vil sætte de laveste lønninger ned, som også borgerlige økonomer påpeger. ( http://jp.dk/indland/indland_politik/article2637573.ece) Gevinsten for de lavest lønnede kan blive yderst kortvarig, når de ubønhørlige markedskræfter først sætter ind. Skab job i stedet Langt de fleste danskere vil gerne arbejde, og for stort set alle kan det i den grad også betale sig. Problemet er derimod, at der ikke er nok job at få. Økonomerne har da også for længst aflyst behovet for reformer, som øger arbejdsudbuddet. Der er ingen grund til at bruge en skattereform til at øge arbejdsudbuddet, medmindre regeringen ligefrem ønsker at gå arbejdsgivernes ærinde på bekostning af de, der står uden for arbejdsmarkedet. Til gengæld er der et stort behov for, at regeringen kaster sig helhjertet ind i kampen for at skabe arbejdspladser og øge beskæftigelsen den vej rundt. Samtidig er regeringen på vej til at forspilde en oplagt mulighed for at rette op på nogle af den tidligere regerings fejltagelser. En skattereform kunne både mindske uligheden i samfundet og samtidig lette på skattebyrden for de lavest lønnede, hvis man bad de ti pct. rigeste i landet om at bidrage lidt mere. Men regeringen er altså på vej til at gøre omtrent det modsatte. Vi er parate til forhandling Det er ingen hemmelighed, at Enhedslisten meget gerne vil være med til at lave en skattereform. Vi er faktisk også villige til at gå på kompromis omkring mange ting, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at trække regeringens skattereform i en mere solidarisk retning. Vi går derfor til forhandlingerne med to klare mål: For det første skal afstanden mellem rig og fattig mindskes. Og for det andet skal regningen betales af de rigeste, der fik store gaver af den tidligere regering og kørte på første klasse under det økonomiske opsving. Det troede vi egentlig også, var regeringens mål.